Velkommen Gæst | Login

Om Redpitt

De første skridt til etableringen af Redpitt blev taget i slutningen af 2007, da tre af Danmarks mest erfarne internet-nørder stak hovederne sammen: Mikkel deMib Svendsen, Jeppe Bårris og Morten Lund.

Mikkel er en af Danmarks mest kendte søgemaskineekspert. Jeppe Båris er med over 10 års professionel erfaring som webudvikler i bagagen en meget erfaren herre. Morten Lund kender de fleste – en af Danmarks største internet-iværksættere, kendt fra bl.a. hans heldige investeringer i Skype, Kazaa, ZYB, Bullguard m.fl. - og hans mindre heldige investeringer i Nyhedsavisen.
 
Alle tre havde den samme oplevelse af eHandels-markedet: Der manglede et virkelig stærk, fleksibelt og let tilgængeligt eHandelssystem, der var til at betale.
 
I den ene ende af markedet findes der en række udmærkede standardiserede hostede løsninger – bl.a. fra DanDomain og Scannet (som de to største). Al ære og respekt for disse systemer. Det er fine løsninger til prisen. Men den mere seriøse og krævende eKøbmænd vokser hurtigt ud af sådanne løsninger, og får ønsker der er svære eller umulige at gennemføre på denne form for mere simple publicerings-platforme.
 
Hvis man gerne vil have mere frihed end sådanne løsninger tilbyder er næste skridt op, at brygge sit eget – for eksempel på basis af en eller anden software platform. Der findes både Open Source (gratis software) og kommercielle løsninger på markedet. Men der er mange potentielle problemer ved, at skulle udvikle og drive sin helt egen løsning, eller få nogle til det. Det ved alle der har prøvet det. Herunder følger et par af de vigtigste:
 
  • Man kan ikke se hvad man får før det er færdigt.
    Med en standardiseret hosted løsning som Redpitt kan man se og prøve systemet inden man køber det. Så undgår man lettere at blive negativt overrasket til sidst.
     
  • Udviklingsopgaver er altid en stor udfordring ...
    - på samme måde som det kræver sin mand at styre et byggeprojekt, økonomien på en større filmproduktion eller andre komplekse udviklingsopgaver. Der er mange ting der kan gå galt, selv for professionelle.

    Er du ikke så erfaren i at styre en udviklingsproces – og sikre, at du får præcis det du ønsker dig, kan det meget let gå galt. Typisk ender det med at tage længere tid, koste mere, og kunne mindre end man havde regnet med – med mindre man har næsten uendeligt stort budget. Og det har de færreste.
     
  • Udvikling er dyrt!
    Når man selv skal udvikle alting er alle nye ideer dyre. Når man betaler for en samlet hosted løsning som Redpitt, får man alle updates og udvidelser uden at det koster ekstra. Det gør det meget lettere at budgettere med
 
Det koster meget hurtigt 2-400.000 kroner at opbygge en fornuftig eButik på et af de tilgængelige stykker eHandels-software der findes. Det er et meget stort skridt op hvis du har været vant til at betale nogle få hundrede kroner hos f.eks. føromtalte DanDomain eller Scannet. Det er flere penge end mange sådan lige står og har. Også selvom butikken går godt.
 
I den helt anden ende af markedet findes der så endnu større og mere komplekse eHandelsløsninger, der typisk også bygger på en basis softwarepakke, som man så udvikler ovenpå. De helt store danske eHandelsløsninger, der laves på sådanne systemer, koster meget ofte 4-8 millioner kroner, at udvikle inden de står klar.
 
Det siger sig selv, at det kun er ganske få virksomheder og personer der har råd til at lave den form for investeringer i deres eHandelsløsning – uanset hvor mange gode argumenter, der så i øvrigt kan være for det.
 
Så indtil Redpitt kom på markedet var man lidt lost, hvis man gerne ville opgradere fra en simpel hosted løsning, til en lidt mere fleksibel og avanceret, men stadig hosted løsning. Det fandtes ganske enkelt ikke på det danske marked. Det gør det nu – med Redpitt!
 
Da vi startede Redpitt havde Jeppe allerede et fungerende CMS og shopping system, som han havde udviklet på gennem 6 år, og som over 100 sites allerede brugte. Mikkel vidste lige præcis hvad der manglede, for at skabe den perfekte søgemaskineoptimerede og brugervenlige løsning. Og Morten Lund, ja, det er svært at forklare for dem der ikke lige kender ham, men Morten var bare ”Morten” – og det er rigeligt. Han har en usædvanlig god næse for de store linier i planerne for et projekt som Redpitt.
 
Og så var både mål og team klar! Klar til at indtage markedet med ” the missing link” – en hosted webshop løsning med meget mere fleksibilitet og faciliteter, end de gængse løsninger på markedet.
 
Redpitt er et logisk ”step up” for de mange dygtige danske eKøbemænd, der gerne vil noget mere end det som de billigste hostede løsninger på markedet kan – men som ikke har råd eller lyst til at tage det store spring ud i at udvikle sin egen løsning.
 
Herfra gik det stærkt! De første udviklere blev ansat i starten af 2008 og så blev der sat skub i udviklingen af de sidste løse ender og ekstra faciliteter. 
 
I efteråret 2008 begyndte vi at udgive de første kommercielle løsninger på Redpitt platformen.

Prøv gratis demo

Kontakt os i dag og få en gratis prøve på hvad Redpitt kan gøre for dit projekt ...

Nyhedsbrev

Redpitt Nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden og indholder nyheder om eHandel og Redpitt.

Navn 
Email 
 

Du vil ikke modtage andre reklamer i nyhedsbrevet, og din adresse vil ikke blive videregivet eller solgt til andre. Læs vores fulde privacy policy her
 

Redpitt ApS
Sankt Peder Stræde 30d, 1. sal
1453 København K
Danmark
 
(+45) 71 99 19 99